»Der er en så stor uudnyttet ressource i kvinder, som er så vigtig lige nu. Det er os, der sidder med løsningen«

ayoe.jpg

Jeg har sat en kvinde i stævne, som i min optik har rimelig godt styr på, hvad der bonner ud på lykkebarometret. Ikke på sådan en frelst og bedrevidende måde, for som Ayoe Ramati selv siger, så kan hun også være en lorte mor. Nej, hun er snarere en kvinde, der har lært sig selv og sine værdier rigtig godt at kende, så hun træffer de valg, der gør hende glad. Det har ført til, at hun for nylig kastede sig ud i at starte kakao-kvindecirkler. Cirkler, hvor kvinder mediterer for at mærke sig selv midt i hverdagstrommerummet.

»Jeg tænkte, hvad synes jeg er skønt? Kvinder! Jeg er vild med dem. Mænd kan også noget, men de er ikke lige så interessante som kvinder. Der er en så stor uudnyttet ressource i kvinder, som er så vigtig lige nu. Det er os, der sidder med løsningen. Havde vi haft en matriarkalsk verden i hundredevis af år, så havde verden ikke stået maksimalt i flammer,« siger hun og fortsætter

Skærmbillede 2019-05-21 kl. 15.23.14.png

»Den maskuline pol har været den styrende, og den er mere hoveddrevet end hjertedrevet. Jeg tror, at vi skal over i den modsatte pol, både som mænd og kvinder, for at kunne mærke noget igen. For hvis vi kan mærke hinanden og naturen, så behandler vi nok begge dele bedre.«

 

»Jeg tror faktisk, de fleste kan klare sig med mindre arbejde«

Vi sidder i hendes lejlighed på Vesterbro, hvor hun bor med sin kæreste og deres tre børn på 5, 3 og 1 år. Alt i lejligheden er fra storskrald, inklusiv bordet, hvorpå der står tekopper, hummus og knækbrød. Foran mig sidder en smuk, blond kvinde med ring i næsen iført denim selebukser. På gulvet stavrer Tipi rundt. Den yngste i børneflokken som skal passes hjemme af mor indtil børnehave. Det har Ayoe haft lyst til at gøre med alle sine børn, men det er først nu, hun har taget springet og sagt sit deltidsjob op som PR-medarbejder.

»Jeg kunne bare mærke, at jeg ikke skulle tilbage. Jeg kunne ikke sende hende i vuggestue«, siger Ayoe. 

Udover at ribbe fortovet for møbler til storskrald, så spiser familien heller ikke kød og køber kun brugt tøj. På den måde kan de klare sig for ganske lidt hver måned. Det betyder, at hverken Ayoe eller hendes kæreste behøver at arbejde fuldtid. Ayoe arbejder hist og her som yogainstruktør, doula, laver podcasts og kakao-kvindecirkler.

»Mange siger, ”hvor er I heldige!” Men hvad mener de med heldig? Det er ikke faldet i min turban. Det er en beslutning, jeg har taget. Og det er ikke fordi vores økonomi ser særlig meget anderledes ud end andres. Vi har en bil, en lejlighed og en kolonihave. Vi har regninger, der skal betales, og jeg ligger halvdelen. Men er man to til at hjælpe, så tror jeg faktisk, de fleste kan klare sig med mindre arbejde. Vi har altid lavet et budget ud fra, hvor lidt vi behøver, for at det kan hænge sammen.«

 

Så ta´ dog ejerskab kvinde!

Ayoes holdning til, at kvinder har meget mere potentiale, end de selv tror, er også grunden til hun blev doula. Hun vil nemlig gerne få kvinder til at tage mere ejerskab over deres krop og det, den kan.

»Du var så heldig, at du i den her runde på jorden trak en livmoder. Du har lige fået foræret ni måneder, hvor du kan skabe liv, menneske! Men så vælger du at knokle hele graviditeten. Det er nærmest et succeskriterium, at man ikke kan se eller mærke på kvinden, at hun er gravid«, siger hun og fortsætter

»Hvis man skulle købe en bil eller en vaskemaskine, så ville man have undersøgt det grundigt. Men når det kommer til graviditet, fødsel og det at blive mor, så har kvinder overhovedet ikke taget stilling og sat sig ind i det.«

Skærmbillede 2019-05-21 kl. 15.21.51.png

For Ayoe er det at være kvinde og mor hendes styrke og hendes kerne. Det som gør hende bevidst om, hvad der er vigtigt her i livet.

»Jeg har fundet hjem, efter jeg har fået mine unger. Der er kommet en følelse af mening, som jeg desperat ledte efter. Mit liv er meget mere simpelt, for jeg har ikke brug for særlig meget. Nu vågner jeg op og er glad og tilfreds. Jeg har fået styr på mine prioriteter og ved, hvad jeg skal og ikke skal.«

Hendes råd er at trække stikket et øjeblik og prioritere noget stilhed, så man kan blive bevidst om, hvad der er vigtigt her i livet.

»Det er i stilheden, du kan mærke, hvad du vil. Vi har så travlt med at fylde vores åndehuller med ting. Så skal vi i biografen eller drikke vin med en veninde. Vi bruger aldrig hullerne til at stemple ind og lytte efter, hvad vores system siger. At så mange går ned med stress er fordi, at vi ikke mærker efter.«